Skip Navigation Links


UNGDOMSTRÆNING I KOLDING TRIATHLON KLUB



Kolding Triathlon Klub tilbyder aldersrelateret triatlontræning til børn og unge i alderen 10-18 år. Du kan finde mere information om aldersrelateret træning i Dansk Triatlon Forbunds online udgave af "Triatlon træning for børn og unge".
Vores mål er at skabe et sundt træningsmiljø for børn og unge, hvor der er plads til alle uanset ambitionsniveau. I et sundt træningsmiljø skal der være et godt socialt samvær samt kvalitet i træningen.
Der stilles ikke specielle krav til kunnen og udstyr ud over det basale for at blive medlem af klubben. Vi kræver blot at du har lysten til at træne, kommer med godt humør og er en god kammerat.
Der er en måneds gratis prøvetid i klubben, så du har mulighed for at finde ud af om triatlon er noget for dig, inden du melder dig ind.


Trænere

Niels Nørtoft er ansvarlig for ungdomstræningen. Niels har været aktiv triatlet siden 1998. Han har fungeret som gymnastiktræner i perioden 2002-2015 og her gennemført DIF1 og DTriF1 trænerkursus. Niels kan kontaktes på mobil 30525079.
Hjælpetrænere: Birgitte Koppel og Finn Christensen.

Du kan finde billeder af ungdomstrænerne under menuen trænere.

Tid og sted for træning
Her kan du se årsplanen for 2015/2016. Som udgangspunkt følges skolernes ferieplan.
I perioden marts til og med oktober foregår løb og cykling tirsdage kl. 17.00-18.30 på Kolding Stadion, Markus Allé 30.
I vinterperioden november til og med februar flyttes træningen tirsdage kl. 17.00-18.30 til gymnastiksalen på Dyrehaveskolen, Dyrehavevej 108 B.
Svømmetræningen foregår lørdage i Slotssøbadet.
Når temperaturen tillader det kan vi flytte svømmetræningen til Jels sø eller lignende sted. Våddragter kan lånes i klubben.

Stævner

Der udvælges 3-4 obligatoriske stævner hver sæson som vi forventer medlemmerne deltager i så vidt det er muligt. Ud over stævner er der mulighed for en klubtræningslejr samt tri-camp på landsplan for ungdomstriatleter.

Løbende information
På facebook har vi en lukket gruppe KTriK Ungdom, hvor der deles information om træning, stævner med mere.

Samarbejdspartnere
Bliver man bidt af sporten og gerne vil investere i noget udstyr har KTriK Ungdom følgende samarbejdspartnere:
Felt Cykler (Cycle World Hedensted)
Felt har et stort udvalg af alle typer cykler bl.a. racercykler til børn og specielle pigemodeller.
Allan fra Felt cykler giver 15% rabat ved køb af en ny cykel.